Den kristne kulturarv
















Velkommen til hjemmesiden for filmserien "De Ti Danske Bud"

I 2016 bad Kulturministeriet de danske borgere give deres bud på hvilke værdier, der kendetegner det danske samfund.
Der kom 2.274 forslag. Ministeriets redaktion samlede dem til en liste på de 20 mest populære værdier, som borgerne efterfølgende kunne stemme om. 326.298 stemte. De 10 værdier, der fik flest stemmer, blev kåret til – Danmarkskanonen - "De ti danske bud".
I denne filmserie gennemgår vi værdierne – én ad gangen. 


Hver film udgør en introduktion til filmens værdi - ikke en encyklopædisk gennemgang af alt hvad denne værdi omfatter - men derimod lidt om værdiens plads i vores kulturhistorie og om hvordan denne værdi fortolkes og manifesteres i nutiden. Filmene bygger hovedsageligt på interviews med udvalgte danskere - både fagfolk med en naturlig tilknytning til emnet og unge mennesker i gymnasiealderen, der reflekterer over hvad værdien siger dem.  En rød tråd igennem serien er hvordan samtlige værdier har en relation til begrebet fællesskab.

Ved hjælp af menuen ovenfor til venstre kan du åbne en side for hver værdi. Her kan du se filmen samt hente undervisningsmateriale, der er udarbejdet som inspiration til hvordan undervisere og elever kan arbejde videre med emnet. Fra disse sider har du også adgang til supplerende materiale om filmen og dens emne.

Go' fornøjelse!